Cannabis – fremtidens medicin?

cannabis by Oneras, on Flickr
cannabis” (CC BY-SA 2.0) by Oneras

I denne weekend afholdes der Global Marijuana March i 100 byer verden over. Folk går på gaden og protesterer mod forbud af cannabis. Derudover prøver cannabis-tilhængerne at sprede budskabet om de medicinske fordele, der er ved den ikoniske hampplante, cannabis sativa. 

I de seneste år er flere og flere lande begyndt at legalisere cannabis som et medicin-præparat, da diverse undersøgelser har påvist, at olien, som man kan udvinde fra cannabisplanten, kan helbrede alvorlige kroniske sygdomme som sklerose og epilepsi, men også mindre helbredsproblemer som appetitmangel, smerter eller kvalme.

Der findes imidlertid også en del påstande om, at cannabisolien, som indeholder det ikke-euforiserende stof, CBD, kan være en vigtig faktor i helbredelse af cancer. Blandt andet skuespiller Søs Egelind stod tidligere i 2017 frem i en DR dokumentar, hvor hun forklarede, hvordan cannabis hjalp hende med at komme igennem en alvorlig kræftsygdom, som hun blev ramt af for 10 år siden.

Der findes dog til dags dato ingen forskning, som kan dokumentere at medicinsk cannabis kan helbrede kræft. Uanset hvad, er flere sygdomsorganisationer, deriblandt Kræftens Bekæmpelse, begyndt at støtte op om legalisering af cannabis som medicin. Og i Danmark har Sundsheddstyrelsen nu også godkendt tre præparater indeholdende cannabis-medicin – nemlig Sativex, Marinol og Nabilone. Flere danske læger er begyndt at udskrive medicinen (såfremt de har fået tilladelse til det), som indtages enten i form af mundspray eller tabletter – dog kun til patienter med specifikke symptomer.

Konstant udvikling

Alt tyder på, at legaliseringen af cannabis som medicin går i den rigtige retning. I flere europæiske lande kan man nu købe cannabis som medicin – bl.a. i Tyskland, Holland og Portugal.

I Israel har medicinsk cannabis været lovligt siden 90’erne, og fra 2017 kan man sågar læse faget medicinsk cannabis på Ariel University.

I USA var Californien den første stat til at legalisere cannabis som medicin allerede tilbage i 1996. Siden da har 22 andre amerikanske stater, og byen Washington DC, fulgt med. Medicinsk cannabis er også lovligt i Canada og Uruguay.

3500

Sisters of the Valley. Foto: Lucy Nicholson/Reuters

Spørgsmålet er, om cannabis i fremtiden bliver så almindeligt et medicin-præparat, at selv patienter med ikke-specifikke symptomer kan få lov til at købe det på apoteket – i hele verden?

Personligt håber jeg det. Jeg tror på, at den bedste medicin, der findes, kommer fra naturen.

Du kan læse mere om cannabis som medicin på Sygeforsikring.dk.

Leave a comment